Vil du have fri inden kl. 15? VI SØGER EN KOK MERE TIL TEAMET

Søg jobbet

Vil have mere fritid til familien og arbejde fra 6 til 14 og kun begrænset i weekender? Elsker du at lave mad? Vil du gerne arbejde i et muntert team? Kan du holde overblik og orden? Og har du sans for at sammensætte lækre retter og menuer? Så er du måske vores nye kok i The Food Company.

Når vi laver mad i The Food Company, er det ikke bare for at lange noget over disken. Nej, her har vi faktisk drømme og en passion for maden og råvarerne. Derfor arbejder vi også tæt sammen som et team med højt humør og god musik, og køber økologiske råvarer hos de lokale leverandører.

The Food Company serverede de første frokoster til aarhusianske virksomheder i 2016 - og siden har vi etableret os som et friskt, lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til de mange frokostordninger, der findes i Østjylland. Hverdagen er travl, men det stærke samarbejde løfter humøret og gør os glade, når vi før frokost kører ud i landskabet med vores økologiske frokostordning i vores spritnye elbiler.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

- Tilberede varme og kolde frokostretter samt salater og tilbehør
- Bage brød og kage
- Levere frokost hos vores kunder i Østjylland
- Planlægning og udvikling af menuer til vores økologiske frokostordning
- Lave selskabsmad i perioder
- Tage opvasken og gøre rent

Vi forventer at du er en del af teamet og her deles vi om alle opgaver. Derfor skal du ikke være bange for også at ordne de lavpraktiske opgaver.

VI FORVENTER, AT DU

- er udlært kok. Gerne med efterfølgende et par års erfaring, men det er ikke et must
- kan lave mad af høj kvalitet og sammensætte varierede menuer
- har interesse for gode råvarer og fokus på nedbringning af madspild
- stortrives i et travlt miljø
- er engageret, fleksibel og bidrager aktivt i teamet
- er serviceminded af natur og har et godt humør
- har kørekort
- frisk og energisk

VI TILBYDER DIG

En fast fuldtidsstilling i en virksomhed i vækst, hvor både ambitioner og humør er helt i top. Du bliver en del af et sammentømret team, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor der er gode muligheder for at præge din hverdag. Din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 06-14 på hverdage, og der skal derudover påregnes periodevis weekendarbejde.

Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning og CV til Kenneth på kyb@thefoodcompany.dk snarest muligt. Vi kalder løbende ind til samtale.

Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel direktør Kenneth Ytting Barslund på kyb@thefoodcompany.dk eller tlf. 29121304 (hverdage mellem kl. 13-16).

Søg jobbet



The Food Company ApS
Ny Banegårdsgade 48
8000 Aarhus C

Privatliv

+45 70 70 55 00
info@thefoodcompany.dk
CVR.NR. 37927295
Mobile Pay: 42327

The Food Company er en del af The Company Group