Kasper Rahbek kristensen, Kok

Kasper er en af vores dygtige kokke i The Food Company. Hans baggrund er, ligesom de fleste andre i virksomheden, ikke den man typisk ser for en kok. Vi kan godt lide de skæve vinkler, og dem har Kasper også.

Som 23-årig startede Kasper på det, han dengang troede var drømmestudiet, Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Kasper har altid spillet musik, og ville gerne drive sin passion videre til noget større. I løbet af studiet gik det op for ham, at musik ikke nødvendigvis handler om videnskab og teorier, men kommer fra hjertet, og skal skabes gennem passion og lidenskab. Derfor stoppede han studiet for i stedet for at kunne koncentrere sig om en anden passion – maden.

Kasper kom i lære hos Restaurant Latin i Latinerkvarteret i Aarhus, hvor han arbejdede med det franske á la carte køkken igennem hele sin uddannelse, som han færdiggjorde i 2019. Latin har ligget i Latinerkvarteret i mere end 25 år, og er derfor en af de første restauranter i det charmerende boheme-kvarter i Aarhus midtby.

Kasper inspireres meget af det franske køkken, som han mener er grundpillen til de fleste køkkener verden over. Mange af de metoder, udtryk, råvarer og anretninger han benytter sig af, stammer fra de gode gamle franske gastronomiske traditioner. Kaspers mad er let forståelig for de fleste ganer, og har en god og kraftig smag, som i det franske køkken.

I dag spiller Kasper guitar i bandet Drabant i sin fritid. Bandet spillede blandt andet på Jelling Musikfestival og Tunø Festival i 2019 og ligger blandt andet på Spotify med flere numre. Drabant spiller dansksproget folkepop med akustisk guitar.

Se vores andre kokke her.

Spørg kokkene

Hvis I har brug for afveksling og en holdbar løsning på jeres frokostordning, så skriv til os. Vi ved hvor meget god mad betyder i hverdagen. Lad os give et bud på, hvordan det kan se ud.



The Food Company ApS
Ny Banegårdsgade 48
8000 Aarhus C

Privatliv

+45 70 70 55 00
info@thefoodcompany.dk
CVR.NR. 37927295
Mobile Pay: 42327

The Food Company er en del af The Company Group